hvad er adhd " vi er 3 her i husel der har adhd"

Hvad er ADHD/DAMP? Forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet eller ADHD (attention deficit/hyperactivity disorder) er en neuropsykiatrisk lidelse. Forstyrrelsen er mest kendt hos børn, men bliver ved med at give problemer ind i voksenalderen hos mere end halvdelen. ADHD forekommer i alle sværhedsgrader og med en glidende overgang til det normale. ADHD blev tidligere kaldt DAMP, men denne betegnelse er ved helt at forsvinde. Forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet skal være til stede før syv års alderen og skal have varet i mindst seks måneder. Desuden skal vanskelighederne være til stede i alle de sammenhænge, personen indgår i (skole, hjem og fritidsinstitution), før at der kan være tale om ADHD. Danske og udenlandske undersøgelser har fundet at ADHD optræder i betydende grad hos to til fire procent af alle børn. Drenge rammes fire til fem gange hyppigere end piger. Ofte følger der andre problemer med, såsom søvnforstyrrelser, indlæringsproblemer, motoriske vanskeligheder, adfærdsforstyrrelse, gennemgribende udviklingsforstyrrelse angst eller depression.

Hvorfor får man ADHD? Når man har ADHD er der fejl i hjernens funktioner. Det kan skyldes en eller flere af følgende forhold: Arv (60-80 procent af variationen menes at skyldes arv) Uheldige påvirkninger i graviditeten (alkohol, tobak og infektioner). Meget små eller for tidligt fødte spædbørn. Hjerneskader opstået i de første leveår. Man har endnu ikke i detaljer kortlagt, hvilke hjerneforandringer der ligger bag forstyrrelsen, men foreløbige undersøgelser tyder på, at der er tale om forstyrrelser af funktionen i specielt tre områder af hjernen: I et område i bunden af hjernen (hjernestammen og de mest primitive dele af hjernen), hvor blandt andet vågenhed reguleres ved hjælp af aktiverende signalstoffer som dopamin og noradrenalin. Man mener, at hjernen hos mennesker med ADHD fungerer som ‘en træt hjerne’. Vågenheden er nedsat. I hjernens pandelapper (frontallapperne), som styrer hjernen, regulerer impulser og står for planlægning og overblik (eksekutive funktioner). Den nedsatte aktivitet i frontallapperne medfører nedsat evne til at hæmme impulser og til at skabe overblik. I et område bag i hjernen (lillehjernen), hvor signal-støj-forhold styres og reguleres. Der er teorier om, at hjernen normalt er i stand til at sortere stimuli eller skelne mellem ‘signal’ og ‘støj’. Den evne er påvirket hos personer med ADHD. Der er også teorier fremme om en anderledes biologisk reaktion på stress.

Annonce

Hvordan viser ADHD sig? Personen kan ikke fastholde opmærksomheden ved opgaver (eller leg). Personen har svært ved at koncentrere sig i mere end få minutter. Personen kan ikke tilrettelægge arbejde eller aktiviteter. Personen lader sig let distrahere af ydre stimuli. Personen har uro i hænder eller fødder. Personen har ekstrem motorisk aktivitet, som ikke lader sig styre. I puberteten og hos voksne bliver den ydre uro ofte erstattet af en indre restløshed. Personen har meget støjende adfærd. Personen er impulsiv. Besvarer ofte spørgsmål før de er færdigstillede. Kan ikke vente på, at det bliver hans tur. Maser og skubber eller afbryder. Har ingen eller ringe situationsfornemmelse (empati). Symptomerne er til stede i en grad, der er langt mere udtalt end for jævnaldrende eller personer med samme udviklingsalder.

Hvad er faresignalerne? De sværest ramte børn har tydelige symptomer, som opdages allerede i børnehavealderen, mens andre først viser sikre tegn på forstyrrelsen omkring skolestart. Uroen og den formålsløse pillen ved alt, samt vanskeligheder ved leg der kræver regler er faresignaler som forældre, pædagoger og lærere skal være opmærksomme på. Børnene lærer ofte ikke af deres fejl eller dumheder. Mange har et nedsat søvnbehov eller en forstyrret søvn med lang indsovningstid og flere opvågninger i løbet af natten. De fleste forældre kan i reglen fortælle om børn, der allerede fra spæde var svære at regulere, og som havde problemer med at etablere faste spise- og soverytmer.

Hvad kan man selv gøre? Som forældre til et barn med ADHD er det vigtigt at skabe regelmæssighed i hverdagen. Man skal være tydelig, klar og konsekvent i sine krav til barnet og skabe så enkel en hverdag som mulig. Man skal fjerne forstyrrende elementer fra hverdagen, og når man skal give en besked, skal man henvende sig direkte til barnet, være præcis i sit budskab og sikre sig at man har øjenkontakt. Det er vigtigt at få etableret samarbejde med skole og fritidshjem, så alle arbejder i samme retning.

Hvordan stiller lægen diagnosen? Lægen indhenter oplysninger om barnets udvikling og de aktuelle symptomer samt disses forløb. Heri indgår oplysninger om graviditets- og fødselsforløb, om forekomst af lignende symptomer i den nærmeste familie, og om barnets adfærd nu og tidligere i de sammenhænge, det indgår i. Der foretages en kropslig undersøgelse med særlig vægt på motorik, koordination og på tilstedeværelsen af andre neurologiske sygdomme (epilepsi, tics m.m.). Koncentrationsevne og modenhed bedømmes, og en psykologisk intelligensundersøgelse af barnet bør indgå i vurderingen. Denne del af undersøgelsen kan f.eks. ske i regi af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Hvis der er mistanke om andre psykiske problemer, eller hvis det drejer sig om moderat til svær ADHD med behov for behandling med medicin, skal en børne- og ungdomspsykiater inddrages. Hos børne- og ungdomspsykiateren uddybes sygehistorien og suppleres med yderligere tests og observationer, samt en vurdering af sværhedsgraden af kernesymptomerne. Læs mere om udredning og diagnose af børn og voksne.

Behandling Fælles forståelse Behandlingen starter med, at familien og netværket forstår, at det drejer sig om en neuropsykiatrisk forstyrrelse og ikke et uartigt og uopdragent barn. Skyldfølelsen og resignationen minimeres hos forældrene, som igen kan yde deres bedste. Det er vigtigt, at netværket, eksempelvis lærere og bedsteforældre, tages med i undervisning og formidling af undersøgelsen. Hvis der er tale om en voksen, som får stillet diagnosen, er det på samme måde vigtigt at familie, arbejdsplads og netværk bliver orienteret og får forståelse for, hvad det drejer sig om, og hvordan personen kan støttes. Rådgivning/vejledning og støtte Hjem, skole, institution, arbejdsplads og fritidsforanstaltninger skal rådgives og vejledes i, hvordan personen skal mødes. Det centrale er, at der skabes en forudsigelig og velstruktureret dagligdag. Man indarbejder gode arbejdsstrategier og skaber en skærmet arbejdsplads. Personen med ADHD har brug for hyppige pauser og korte indlæringsmoduler. Modellen kan overføres til de fleste sammenhænge, personen befinder sig i. De involverede familier har ofte stort udbytte af at møde ligestillede familier og pårørende. Medicin Medicinsk behandling er en specialistopgave og anbefales i de sværere tilfælde af ADHD. Det er fortrinsvis den såkaldte centralstimulerende medicin (med det virksomme stof methylphenidat), som anvendes. Medicinen øger vågenheden i centralnervesystemet og øger aktiviteten i pandelapperne. Sidstnævnte har den effekt, at personen bliver bedre til at koncentrere sig, målrette sine tanker, bedrer sin evne til opgaveløsning og bedre kan styre sine impulser. Man har i dag en række produkter til rådighed, hvoraf flere har længere virkningstid. Den korttidsvirkende virker kun i tre til fire timer, men der er nu typer som virker 8-10 timer. Man anbefaler, at personen er dækket i det meste af sin vågne tid. Der er et enkelt produkt på markedet (med det virksomme stof atomoxetin, som virker via andre kemiske stoffer i hjernen, og som kun indtages én gang i døgnet. Sidstnævnte type medicin anbefales, hvis barnet samtidig har angst eller depression, og i visse tilfælde hvis barnet har tics. Sociale foranstaltninger Børn med ADHD og deres familier kan få hjælp i kommunernes socialforvaltning, hvor de tildeles en sagsbehandler i specialbistandsgruppen. Det betyder, at der tages stilling til, hvorvidt barnet eller familien har brug for særlige hjælpeforanstaltninger. Meget vanskelige børn kan være afhængige af, at én af forældrene er til stede i større omfang, end deres arbejde tillader. Nedsat arbejdstid med udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste kan da være formålstjenligt. I mange tilfælde er det imidlertid mere hensigtsmæssigt at støtte barnet i daginstitution, skole eller fritidshjemmet, hvor deres sociale kompetencer bedre kan udvikles. I så fald kan der søges om ekstra pædagogiske støttetimer, eller barnet visiteres til skoletilbud/institution med særlige ressourcer på området. Man kan også foreslå aflastning af familien i eget hjem (børnepasning, rengøring, m.m.) eller søge om en aflastningsfamilie. For børn i medicinsk behandling søges Lægemiddelstyrelsen om særlig tilskudsordning for patienter med kronisk behandlingsbehov (særlig blanket). Voksne med ADHD kan også have brug for hjælp og støtte. Det anbefales, hvis der er særlige behov, at opsøge socialforvaltningen i kommunen og forhøre sig om mulighederne. ADHD hos voksne har fået mere fokus de sidste år, men der er stadig fagfolk (læger, socialrådgivere m.fl.), som ikke kender tilstanden. Læs mere om støttemuligheder til børn med ADHD Læs mere om støttemuligheder til voksne med ADHD

Udsigt for fremtiden? ADHD er en kronisk tilstand, som består ud over barndommen og ind i voksenalderen. Mange finder en måde at kompensere for sine problemer, mens andre har store vanskeligheder med koncentration, indre uro, rastløshed og dårlig arbejdsmæssig og social funktion hele livet. Undersøgelser tyder på, at prognosen er afhængig af, hvorvidt barnet og senere den unge kan holdes i en fornuftig socialisering. Alle mulige farer lurer på impulsive personer. Dårlig tilpasning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, misbrug og kriminalitet optræder hyppigt hos denne gruppe. Der er en overhyppighed af psykiatrisk lidelse som depressioner og personlighedsforstyrrelser senere i livet. Den unge med ADHD kan have brug for en særlig indgang til uddannelse og arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at uddannelses- og revalideringssystemet kender til de problemer mennesker med ADHD har og opbygger et netværk af arbejdspladser, hvor de kan arbejdsprøves under beskyttede forhold. Med lidt mere tålmodighed og rummelighed kan unge og voksne med ADHD udgøre en stor arbejdskraft og dynamisk ressource i samfundet.

ny give away hos sforsol

jeg var så heldig at vinde hendes sidste give away et dejlig mønster  til et tæppe og puder  som jeg vil snart i gang med at lave  da det er rigtig flot. her e det tæppe som jeg har vundet mønster på


http://sforsol.blogspot.com/2011/05/ny-give-away.html

bestemors blomsete

Jeg holder af denne hånd-patchwork teknik, der indebærer basting stof over tyndt pap eller papir skabeloner - jeg foretrækker at bruge pap, da det giver en bedre kant til at folde imod. Du kan derefter syr figurerne tilsammen blokke og i sidste ende til at danne en quilt. Ja, dette er ikke en hurtig måde at gøre en quilt, men jeg kan lide, at man kan lægge det fra sig og tag det op og lavde lidt igen på det. Det er en god metode at bruge, når man søger nøjagtighed med små stykker.


Udkast til en skabelon af den figur, du vil bruge - jeg anbefaler at du bruger skabeloner til hexagon det er seks kanter og tegne skabelon på skabelonen plast, eller pappet. Brug en god håndarbejde saks til at klippe skabelonen ud med, og sørg for at du ikke øge størrelsen af ​​det. Kontroller, at skabelonen er den rigtige størrelse ved at placere den tilbage i løbet af de oprindelige udarbejdet skabelon og tegne omkring den. Hvis linjerne ikke passer op lave en ny skabelon. Bemærk: Hvis du laver en købt projekt, bør formen gives på et mønster ark.

Jeg printer selv ud på lidt tykker papir / letvægts pap at gøre så mange figurer som kræves og derefter bruge en god saks til at klippe dem ud med. Klip evt dit stof en 1cm større end skabelonen, Jeg plejer at skære mine ca 1 cm støre end pappet. Placer pap figur på den forkerte side af stoffet, og fold sømrummet over den ene side af gangen, og ri omkring det. (en stor knude er lettere at fjerne ved slutningen og den kontrastfyldte trådnår du rier gør det nemmere at se), jeg limer,

Placer to stykker sammen ret mod ret, og ved hjælp af en neutral-farvet tråd, syer du brikkerne sammen langs de tilstødende kanterne fange kun folderne i stoffet, og ikke pap, da det skal fjernes, før figurerne er applicerede. Fortsæt sy stykkerne sammen og når du har lavet den ønskede form fjerne du ri tråden og derefter forsigtigt fjerne pap skabeloner

Et kæmpe nederlag i spejder livet hos knægten

nu har vores på 11 gået til spejder i 7 mdr ca og vi får altid afvide at det går rigtig godt med ham ved spejder og han har været på en lejer fra lørdag til søndag en gang og det gik rigtig godt sage de ;-D
men nu sku de på en weekend lejer i uge 19 så får man to breve fra dem af nøj hvor er jeg stik tosse og de lyder sådan....

kære  Nu har d været spejder et stykke tid og det fungere godt til de faste møder. Der har dog været episoder, hvor lederne har været usikker på, hvordan de skulle takle sitionen, idet de ikke er uddannet til at håndtere børn med specielle behov som d har.

Derfor ser vi os desværre ikke i stand til at kunne tilbyde jeres søn deltagelse i længerevarene aktiviteter som f.exs. weekendture og sommerlejer.

vi håber i kan forstå og acceptere vores beslutning, og vi håber selfølgelig Dvil forsætte som spejder

mvh karup gruppen


og det næste brev:

kære Brevet om jeres søn deltagelse i længerevarene aktiviteter skulle i havde før tilmeldingen til lejern det nåde vi af forskellige grunde ikke.

vi er derfor nød til at sige at han ikke kan deltage på lejern. det vil sikker være hårdt for jeres søn at få af vide. og det kan jeg kun beklage rigtig meget vi har snakke om det igen på leder / bestyrelsemøde i mandags og holdingen fastholdes
mvh karup gruppen

nøj hvor er jeg stik tosse de har jo ikke nosser at sige det inden tilmeldingen til lejern